Quiz direkte i OneNote og Sway med Microsoft Forms

OneNote er i fuld gang med at gå sin sejrsgang igennem de danske klasseværelser. Med Klassenotesbogen til OneNote kan lærere vægtløst distribuere materiale, rette opgaver og følge elevernes arbejde på en helt anden måde end før - og dermed spare tid og fokusere på kerneopgaven - at levere undervisning og løfte elevernes faglige kompetencer.

En funktion som dog især har været efterspurgt er muligheden for at lave quizzer og evalueringer direkte i OneNote, når nu meget af læringsmaterialet allerede er ved elevernes fingerspidser i deres notesbøger.

Det er nu muligt med lanceringen af Microsoft Forms. Læreren kan fremover lave spørgeskemaet i Microsoft Forms og indsætte linket direkte i OneNote, hvorefter eleverne faktisk kan udfylde skemaet uden overhovedet at forlade OneNote. Læreren kan fx indsætte quizzen under 'Indholdsbibiloteket', hvor eleverne kun har adgang til at besvare spørgeskemaet og ikke adgang til at redigere andet indhold. Læreren vælger selv om eleverne skal være logget på eller ej - for dermed at kunne skabe et overblik over hvordan eleverne har svaret.

Se funktionen nedenfor:

[video width="1920" height="1080" mp4="https://msdnshared.blob.core.windows.net/media/2016/07/Film.mp4"][/video]

 

Bonusinformation: man kan også lave quizzer og indsætte dem direkte i Sway. Dermed kan lærere både lægge video, billeder og tekst ind og derefter evaluere om eleven har forstået det rigtigt til sidst - som illustreret nedenfor: