Microsoft Account

For nyligt omdøbte Microsoft det tidligere Windows Live ID til Microsoft Account og i den forbindelse vil jeg kort introducere det opdateret koncept bag denne tjeneste.

Tjenesten har været meget igennem og dem der har været med os længe, husker nok dengang den blev introduceret som Microsoft Passport som senere blev omdøbt til Windows Live ID og nu senest til Microsoft Account. Passport var tænkt til at være en web single sign-on løsning på tværs af systemer hvilket i noget omfang er lykkedes, men nok ikke helt som visionen var fra start.

I dag er en Microsoft Account den identitet man bruger når man er kunde hos Microsoft og er én identitet på tværs af de mange tjenester som Microsoft tilbyder. Så uanset om du bruger Skype, Messenger, SkyDrive, Xbox LIVE eller Outlook.com er det samme e-mail og kodeord man anvender. Og med introduktionen af Windows Phone og Windows 8 er det sammen med XBOX også en identitet man logger på enheder med.

På Windows 8 og i Office 2013 er Microsoft Account en central del af oplevelsen, da det er denne tjeneste der sikre at Windows 8 kender dine indstillinger på tværs af computere (så som favoritter, Apps, Social og meget mere) ligesom Office kan huske dine seneste dokumenter og hvor du er kommet til i teksten uanset hvilken af dine computere du er logget på fra.

Der er mange gode grunde til at anvende Microsoft Account på dine Windows enheder og Microsoft tjenester, men vi skal nok lige vende os til ikke at kalde det Windows Live ID.

Vil du vide mere så kig her:

Vil du læse mere om historien bag Microsoft Account, så har Wikipedia en god artikel:
https://en.wikipedia.org/wiki/Microsoft_account

Har du glemt dit kodeord:
https://account.live.com/resetpassword.aspx

Microsoft Account Help & How-to
https://windows.microsoft.com/en-US/windows-live/microsoft-account-help#microsoft-account=tab1

\Rasmus