Licensnyheder

Pr. 1. juli 2010 sker der flere væsentlige ændringer i Microsofts licensering af VDI. Selv om ændringerne først træder i kraft 1. juli 2010, kan det have betydning for dine kunder allerede nu, hvis de overvejer at implementere et VDI scenarie.

ÆNDRING:

Fra 1. Juli 2010 vil Windows Client kunder med Software Assurance (SA) ikke længere have brug for at købe en seperat licens for at tilgå deres Windows operativ system i et VDI miljø - da virtuel desktop adgang nu vil være en del af SA rettigheden. Det betyder at kunder med SA på deres Windows Client fra 1. juli 2010 ikke behøver at købe VECD for SA licensen.

VECD for SA licensen udgår pr. 1. juli 2010.

NY LICENS:

For kunder som ønsker at anvende enheder såsom tynde klienter, medarbejder pc'ere, 3. parts kontrakt pc'ere etc., og hvor enheden ikke kvalificerer til Windows Client SA, der vil kunden fra 1. juli 2010 skulle licensiere enheden med en ny licens -  Microsoft Virtual Desktop Access (Windows VDA) - for at få retten til at tilgå en Windows VDI desktop.

Microsoft Virtual Desktop Access (Windows VDA) er en abonnementslicens som licensieres pr. enhed og som i listepris vil være sammenlignelig med den eksisterende VECD licens. Windows VDA kan købes gennem alle større Microsoft volume licensprogrammer såsom EA, Select, Open Value og Open.   

Det vil sige at fra 1. juli 2010 udgår VECD licensen, i stedet for skal VDA licensen tilkøbes.  

NY RETTIGHED for både Windows Client SA og Windows VDA licensen:

Med de nye licensændringer følger også udvidet roaming rettigheder pr. 1. juli 2010. Alle enheder som er licensieret med enten Windows Client SA eller Windows VDA licensen, der har den primære bruger af enheden nu retten til også at tilgå sin VDI desktop uden for virksomhedens netværk. Det vil sige at med den udvidet roaming rettighed, der vil det være muligt for primær bruger at tilgå sin VDI desktop, "hvor som helst og når som helst". Det kan være fra sin hjemme-pc, en internetkiosk, lufthavnen etc.

Retten til at benytte denne mulighed har været meget efterspurgt af kunderne og som Microsoft med de nye licensændringer nu hermed imødegår.

Kunder som ønsker et VDI scenarie - TILBUD frem til 1. juli 2010:

For kunder som ønsker VDI og som i dag ikke har VECD for SA eller VECD, der har Microsoft følgende 2 tilbud frem til 30. juni 2010:

Køb VECD for SA uden yderligere omkostning:

  • a) Gælder for op til det antal af kundens desktops som er dækket af en gyldig Windows Client SA
  • b) VECD for SA abonnementsrabatten ophører med den korresponderende aktive Windows Client SA periode. Dvs. at kunder hvis SA udløber inden 1. juli 2010 - der vil VECD for SA licensen også udløbe, hvis den er købt under dette tilbud.
  1. 10% rabat på VECD:
  • a) Få 10% rabat på VECD licensen frem til 30. juni 2010.
  • b) Hermed får kunder som ikke har SA på deres Windows Client, retten til VDI

Læs mere om VDI og desktop virtualisering:

Link til VDI (US)                                               https://www.microsoft.com/windows/enterprise/solutions/virtualization/operating-system/default.aspx#vdi

Link til desktopvirtualisering (DK):               https://www.microsoft.dk/virtualisering/dv

Du er velkommen til at kontakte Microsoft på hotline@microsoft.com hvis du har yderligere spørgsmål.