Internet Explorer Enterprise Mode sikrer bedre kompatibilitet

På Microsofts Build konference i San Fransisco præsenterede vi den 2. april vores nyeste opdateringer for Internet Explorer 11. Vi offentliggjorde en opdateret version af Internet Explorer 11, der er tilgængelig med Windows 8.1 Update og for vores Windows 7 kunder. Du kan allerede nu downloade Windows 8.1 Update via MSDN eller TechNet. Automatiske opdateringer vil begynde den 8. april for både Windows 7 og Windows 8.1 kunder. Derudover er det nu muligt at få Internet Explorer 11 på din Windows Phone.

For virksomhedskunder har vi udgivet Enterprise Mode for Internet Explorer 11 på Windows 7 og Windows 8.1. Denne feature sikrer bedre kompatibilitet for websider, der er udviklet for Internet Explorer 8 og ældre versioner samt tools til at håndtere de relevante web apps.

Vær opdateret med Enterprise Mode for Internet Explorer 11

Med Enterprise Mode tager Microsoft et vigtigt skridt i den rigtige retning, med at hjælpe vores virksomhedskunder med at være opdaterede på det nyeste software samt services og devices. Virksomheder kan med fordel drage nytte af vores nyeste web browsers moderne web standarder med forbedret performance og øget sikkerhed og samtidig investere yderligere i eksisterende legacy web apps, der ofte repræsenterer en betydelig investering og har betydning for kunder.

Hvordan hjælper Enterprise Mode sine kunder med at være up-to-date?

Mange virksomheder oplever i dag problemer mellem nutidens web apps og services – som kræver moderne standarder som HTML5 og CSS3 - og ældre web apps og services, der er designet for tidligere versioner af Internet Explorer. Internet Explorer 8 blev introduceret i 2009 som den første browser til Windows 7, og mange kunder er stadige afhængige af IE8 for deres virksomhed, på trods af at både IE9, IE10 og IE11 overgår IE8. Med en forbedret backward kompatibilitet for Internet Explorer 8 kan Internet Explorer 11 med Enterprise Mode hjælpe til, at afhængigheden af IE8 ophører og tilføre det bedste fra begge verdener: En up-to-date browser der samtidig gør det muligt for kunder at forlænge deres eksisterende investeringer i ældre web apps.

Hvordan leverer Enterprise Mode bedre kompatibilitet?

Enterprise Mode kører web apps markant hurtigere end IE8, når man ser på performance. Vi tror på, at real-world performance har stor betydning, når man evaluerer en browser, og JavaScript testresultat tydeliggør den signifikante forskel, der er mellem Internet Explorer 11 med Enterprise Mode og den originale Internet Explorer 8. Prøv det med dine egne apps og mærk selv forskellen!

Enterprise Mode for Internet Explorer 11 vil ikke nødvendigvis løse alle kompatibilitetsproblemer, men den vil løse de mest hyppige problemer. Endnu vigtigere er det, at dette er et område, som Microsoft fortsat vil fokusere på og investere i, da det er en vigtig del af vores bestræbelser på at hjælpe vores kunder med at være opdaterede med den seneste version af Internet Explorer.

Hvordan bruger man Enterprise Mode?

Som standardindstilling er Enterprise Mode for Internet Explorer 11 slået fra. Når IE11 er konfigureret med legacy web apps, vil IE11 dynamisk skifte ind og ud af Enterprise Mode når brugerne surfer på nettet. Derved giver Internet Explorer en fuldendt browsing oplevelse, så brugerne ikke skal bekymre sig om hvilken browser, de bruger. Enterprise Mode kan tilpasses således at f.eks. www.contoso.com/travel bliver sat til Enterprise Mode, imens www.contoso.com/erp er sat til “Edge” standard mode. Et nyt Enterprise Mode Site List Manager tool vil snart være tilgængeligt.  

Hvis du vil vide mere om Internet Explorer 11 og Enterprise Mode

Internet Explorer 11 giver bedre performance, øget sikkerhed og support for moderne websider og services, der kører på teknologier som HTML5 og CSS3. Ved at tilføje bedre backward kompatibilitet med Enterprise Mode hjælper Internet Explorer 11 nu vores kunder med at være up-to-date med den nyeste browser – der gør det muligt at bruge den nyeste software samt services og devices.

Besøg IE Blog og TechNet for at lære mere om Enterprise Mode, og hvordan man bruger det.