System Center 2012 SP1 giver valgfrihed, let administration og nem backup

Af Claus Petersen, Produkt & markedschef for System Center & Private Cloud

Indrømmet; man kan let overse en opdatering til et eksisterende produkt blandt alle de lanceringer, Microsoft har sat i søen siden nytår.

Men netop System Center 2012 Service Pack 1 – der har været tilgængelig siden årsskiftet – er der ganske gode grunde til at bide mærke i.

1) Med Service Pack 1 bliver System Center 2012 fuldt kompatibel med Windows 8 og Windows Server 2012, og hermed også med den ekstremt stærke og konkurrencedygtige Hyper-V motor, der er en central del af det nye operativsystem. Det gør det muligt at administrere alle virksomhedens virtuelle maskiner – Hyper-V, ESX, Xen og Windows Azure – fra én konsol, hvilket giver et ret enestående overblik og enkel administration.

2) Med Service Pack 1 kan Configuration Manager, der også er en del af System Center 2012, ikke blot administrere Windows 8, men også Mac OS X klienter og Linux-maskiner. Kombineret med cloudtjenesten Windows Intune kan man endda bruge Configuration Manager til at administrere mobile enheder baseret på Windows 8, herunder Windows RT tablets, Windows Phone 8 smartphones, Windows To Go memory sticks og Windows Embedded Standard 8 men også iOS og Android – uanset om enhederne er koblet op på virksomhedens AD eller ej. Det gør det langt nemmere at styre det blandede it-miljø, som eksisterer i mange virksomheder. Ligeledes kan man med god samvittighed give medarbejderne mere frie tøjler, når de ønsker at tage egne enheder med på job og arbejde fra dem.

3) Data Protection Manager, der også er en del af System Center 2012, kan nu replikere dine data og virtuelle maskiner direkte til Windows Azure i skyen. Det er nemt, tidsbesparende og – sammenlignet med alle tilgængelige alternativer – meget billigt.