Windows 8 er landet i Consumer Preview

Microsoft lancerede den 29. februar Windows 8 Consumer Preview, der er en beta-version af Windows 8. Vi glæder os til at fortælle mre om de fordele, som Windows 8 vil kunne give dine slutbrugere, din it-afdeling og dine udviklere. Det kan du læse mere om i et brev fra COO Kevin Turner til alle CIOs hos vores enterprise kunder i  hele verden. Du kan også downloade Windows 8 Consumer Preview for på første hånd at opleve den mobilitet, ydeevne og sikkerhedsfunktioner, som din virksomhed efterspørger. God fornøjelse....

Windows 8 er en fantastisk løsning til erhvervskunder, fordi den både giver forbrugeren i os alle de oplevelser, vi efterspørger og den virksomhedsfunktionalitet, som it-afdelinger har behov for i forhold til at sikre, at applikationer og data bliver håndteret og administreret korrekt:

  • Windows 8 er en genopfindelse af Windows – fra chipsættet til brugeroplevelsen.  Det betyder, at Windows 8 vil byde på oplevelser og devices, som vil begejstre brugerne. Med understøttelse af både Intel og ARM chipsæt er Windows 8  designet til at køre på en række forskellige formfaktorer, lige fra tynde, touch-baserede tablet-pc'er og ultrabook pc'er til store, kraftfulde all-in-one PC’er.
  • Med Windows 8 tablet-pc'er vil brugerne have en oplevelse af, at de “ikke går på kompromis”. Windows 8 er udviklet til touch-enheder men samtidig med fuld understøttelse af mus og tastatur.
  • Windows 8 reducerer pc'ens forbrug af hukommelse og strøm, og Windows 8 på ARM fungerer i den nydesignede Connected Standby-tilstand på samme måde, som man bruger sin mobiltelefon i dag .
  • Windows 8 vil hjælpe brugerne med at være produktive samtidig med, at virksomhedens sikkerhedskrav overholdes på trods af en stadig større grad af mobilitet.  En stor forbedring er muligheden for at køre Windows 8 fra et USB-drev. Med Windows 8 kan hele medarbejderens arbejds-PC lagres på et USB-drev og afvikles sikkert fra drevet, når det sættes i en hvilken som helst pc.
  • Windows 8 indeholder forbedringer af den funktionalitet, vi leverede med Windows 7 – såsom DirectAccess, BranchCache og understøttelse af mobilt bredbånd. Forbedringerne vil gøre disse funktioner lettere at implementere og håndtere - hvilket giver dig mulighed for at forbedre din virksomheds produktivitet og reducere omkostningerne.
  • Med Windows 8 har vi fortsat fokus på at levere funktioner, der forbedrer sikkerheden og pålideligheden i din virksomheds it-systemer. Funktioner, som understøtter sikkerheden i forbindelse med opstarts-processen, forbedringer af BitLocker, der giver dig mulighed for hurtigere kryptering af harddisken, og funktioner som sikrer, at data kun er tilgængelige for rette vedkommende.
  • Windows 8 forbedrer understøttelsen af virtualiseting og vil give en bedre brugeroplevelse, når der arbejdes i et VDI-scenarie. Herudover er Windows 8 den første Windows OS-klient, som indeholder Hyper-V.

Applikationer er kernen i Windows 8-oplevelsen. De er fyldt med aktivitet og spændende indhold. Brugerne kan lade sig fordybe i Metro-baserede applikationer, hvor de kan fokusere på indholdet frem for på operativsystemet. Windows 8 giver it-udviklere en masse nye muligheder. Vi har gjort det nemmere for dem at udvikle endnu mere imponerende applikationer ved hjælp fra flere softwaresprog. Udviklerne vil også være i stand til udvikle nye applikationer, der virker på tværs af pc, telefon og browser. Med ét klik kan brugerne skifte mellem de nye Metro-baserede applikationer og alle de pc-applikationer, som de bruger på Windows 7 i dag.

Du kan være sikker på, at dine investeringer i Windows 7 vil blive videreført til Windows 8, og at din udrulning af Windows 7 Enterprise er den bedste vej til Windows 8. Jeg opfordrer dig til at downloade Windows 8 Consumer Preview for på første hånd at opleve den mobilitet, ydeevne og sikkerhedsfunktioner, som din virksomhed efterspørger. Dine relevante medarbejdere skulle endvidere tage et nærmere blik på Windows 8 Consumer Previews Product Guide for Business  samt vores Windows 8 Springboard website med information og ressourcer henvendt til it-fagfolk.

Jeg er begejstret over de fordele, som Windows 8 vil give dine slutbrugere, din it-afdeling og dine udviklere, og vi vil gerne have lov til i nærmere detaljer at fortælle dig om alle de funktioner, Windows 8 kan bidrage med til din forretning. Dit Microsoft account team vil inden længe kontakte dig for at aftale et orienteringsmøde om Windows 8. Vi vil sætte meget pris på din feedback, og vi vil gerne give jer mulighed for at høre mere om og opleve Windows 8 på første hånd.

Tak for samarbejdet og vi glæder os til at få din feedback.

Kevin Turner

COO, Microsoft Corporation

Kevin.turner@microsoft.com