Flyt licenserne over i skyen

Billigere at bruge skyen med Software Assurance

Der er ofte lavere omkostninger forbundet med at drive virksomhedens it-infrastruktur i skyen, men mange tøver alligevel ved tanken om at skulle købe ekstra licenser til en cloud-baseret løsning. Det er ikke længere nødvendigt. Microsoft har nemlig forbedret Software Assurance-programmet, så Volumenlicens-kunder nu kan implementere IT as a Service (ITaaS) helt eller delvist. Fordelen hedder Licensmobilitet via Software Assurance.

 

Med Licensmobilitet kan du tage visse af dine eksisterende licenser til serverapplikationer og flytte dem fra on-premise til en cloud-baseret løsning. Licensmodellen er med andre ord blevet mere smidig, så du lettere kan drage fordel af ITaaS.

 

Gælder også hybrid mellem on-premise og cloud

Fordelene ved at bruge skyen som omdrejningspunkt for virksomhedens it er blandt andre lavere omkostninger på it-budgettet, nemmere administration og større skalerbarhed. På trods af de mange fordele er der stadig mange organisationer, der vedligeholder sin on-premise infrastruktur sideløbende med cloud-strategien. Også i dette tilfælde kommer Licensmobilitet dig til gode, så du ikke skal købe ekstra licenser til de serverapplikationer, der ligger i et delt datacenter hos en cloud-udbyder.

 

Du kan altså drive en infrastruktur som en hybrid mellem on-premise og cloud uden ekstra licensomkostninger, når du flytter applikationerne rundt mellem begge miljøer. Det giver dig frihed til at afprøve, hvordan on-premise og cloud skal balanceres, så det bedst matcher virksomhedens it-behov.

 

Licensmodeller fra fortid til nutid

Licensmobilitet er i virkeligheden en tilpasning, så delte datacentre også inddrages i Software Assurance. Før i tiden var du nødt til at licensere software til on-premise under Software Enterprise Agreement (EA), Microsoft Select Plus og Microsoft Open License. Du kunne også vælge at bruge disse licensaftaler til at udrulle softwaren i skyen hos en cloud-udbyder, så længe hardwaren og applikationerne var dedikeret til din organisation.

 

Samtidig skulle cloud-udbyderen licensere Microsofts software under Microsoft Services Provider License Agreement (SPLA) for at kunne tilbyde denne service i datacentre delt af flere kunder. Under disse omstændigheder ville det ikke være muligt at udrulle serverapplikationer under en Volumen-licens på udbyderens delte datacentre.

 

Det kan du til gengæld nu. Nu behøver hardwaren nemlig ikke længere at være dedikeret til virksomheden, men blot applikationerne, som du ikke må dele med andre organisationer.

 

Serverapplikationer under Licensmobilitet

Eksempler på serverapplikationer, der går ind under Licensmobilitet, er Microsoft SQL Server, Microsoft Lync Server, Microsoft Dynamics CRM Server, Microsoft System Center, Microsoft Exchange Server og Microsoft SharePoint Server. Det underliggende Windows Server styresystem skal derimod fortsat licenseres under SPLA hos udbyderen.

 

Cloud-udbyderen, som din virksomhed samarbejder med, skal desuden være autoriseret til Licensmobilitet via Software Assurance. Du kan se en liste over autoriserede cloud-udbydere her.

https://download.microsoft.com/download/7/9/b/79bd917e-760b-48b6-a266-796b3e47c47a/Authorized_Mobility_Partners.docx

 

Tjek også vores webside om Licensmobilitet via Software Assurance

 

https://www.microsoft.com/licensing/software-assurance/license-mobility.aspx

 

Hvis du vil vide mere om Licensmobilitet via Software Assurance

Kontakt din Microsoft Account Manager eller Microsoft licensforhandler for yderligere information. Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte Brit Mandrup, Licensing Marketing Manager, på britman@microsoft.com eller 51 57 80 92.