Cloud Computing vil ændre it-økonomien

Cloud Computing er ifølge Gartner en af de vigtigste strategiske teknologier i 2011. Men selv om Cloud Computing er et hot emne, er der stadig mange uafklarede spørgsmål om, hvordan teknologien vil udvikle sig i de kommende år. Og ikke mindst hvor stor betydning den vil få.

Er Cloud Computing det næste store paradigmeskift?

Mange betragter i dag Cloud Computing som det næste store paradigmeskift inden for it. Hvis det er sandt, må vi også acceptere, at vi har svært ved at forudsige betydningen af dette paradigmeskift. Ganske som vi kender det fra andre af historiens store gennembrud. 

Et godt eksempel er opfindelsen af bilen for godt hundrede år siden. Dengang mente mange, at bilen var et modefænomen. Selv Gottlieb Daimler, der er en af automobilens pionerer, udtalte, at der aldrig ville eksistere mere end 1 million biler. Dertil var de alt for dyre - og der var heller ikke nok chauffører. 

At Daimler tog fejl, kan ingen være i tvivl om. For hvad han ikke kunne forudsige var, at der omkring den nye teknologi ville opstå en række andre industrier som benzin-stationer, køreskoler og vejbyggeri. Desuden faldt priserne hurtigt. Og i takt med at bilen blev mere udbredt, fik mennesket en hidtil uset mobilitet, som ændrede hele måden, vi bosatte os på og blandt andet førte til de store amerikanske forstæder. 

Cloud Computing vil få en enorm økonomisk betydning

”The emergence of cloud services is again fundamentally shifting the economics of IT”.

Sådan skriver Rolf Harms og Michael Yamartino, begge højtstående, strategiske medarbejdere hos Microsoft, i ”The Economics of the Cloud” - et whitepaper fra november 2010, der går i dybden med de økonomiske faktorer, der på både kortere og længere sigt har betydning for ikke bare Cloud Computing, men hele den måde vi tænker it-infrastruktur på. Det er interessant læsning, hvis man vil forstå de faktorer, der kan gøre Cloud Computing til det næste store paradigmeskift inden for it. 

https://www.microsoft.com/presspass/presskits/cloud/docs/The-Economics-of-the-Cloud.pdf

I denne artikel opsummerer vi de væsentligste pointer fra Harms og Yamartinos whitepaper. Især vil vi se på de største økonomiske faktorer samt de overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med valget mellem en privat og public cloud. 

De 3 største økonomiske faktorer

Man taler ofte om, at Cloud Computing standardiserer it-ressourcerne og automatiserer en række af de driftsopgaver, der i dag skal klares manuelt. I en undersøgelse foretaget af Microsoft fordeler it-udgifterne sig med:

• 11 % til udvikling af nye applikationer
• 36 % til vedligeholdelse af eksisterende applikationer
• 53 % til infrastruktur

Et af de store potentialer ved Cloud Computing er, at det kan drive udgifterne til vedligeholdelse og infrastruktur ned og dermed frigøre ressourcer til udvikling af nye applikationer og andre strategiske projekter, der kan styrke hele organisationen. 

For virksomheder, der ønsker at anvende cloud-tjenester, er dette en af de helt centrale økonomiske gevinster. For at forstå hvordan denne omfordeling af ressourcerne er mulig, må vi dog først kigge nærmere på de økonomiske faktorer, der driver Cloud Computing. De kan groft sagt opdeles i tre kategorier:

• Levarandører af cloud-tjenester
  Kan se frem til lavere omkostninger pr. server
• Købere af cloud-tjenester
  Kan langt bedre udnytte serverkapaciteten ved at bruge cloud-tjenester. Hermed reduceres blandt andet behovet for over-provisionering, hvilke driver Total Cost of Ownership i bund.
• Effektiv multi-tenancy
  Ved at udvikle multi-tenancy applikationer kan server-omkostningerne pr. bruger reduceres betragteligt.

Leverandører af cloud-tjenester

Der er mange faktorer, der er med til at reducere omkostningerne pr. server. Det skyldes blandt andet prisen på elektricitet, manuelt arbejde i forbindelse med infrastrukturen og storkøbsrabatter. 

Elektriciteten

udgør i dag mellem 15-20 % af Total Cost of Ownership (TCO). Og da der ikke er noget, der tyder på, at energipriserne vil falde i de kommende årtier, vil energiforbruget udgøre en stadigt stigende andel af TCO’en. Ved at placere sine servere i store datacentre, der ofte er spredt over hele kloden, kan leverandører af cloud-tjenester ikke blot forhandle sig frem til markant lavere energipriser. De kan også udnytte det faktum, at energiprisen er en variabel, der kan svinge fra region til region. 

Det manuelle arbejde

pr. server bliver reduceret betragteligt i store datacentre. I en Enterprise-virksomhed kan en systemadministrator typisk håndtere omkring 140 servere. I et cloud datacenter vil en tilsvarende systemadministrator kunne håndtere flere tusinde servere gennem automatisering af flere processer. Det reducerer behovet for ressourcer til driftsopgaver. Tid som i stedet kan bruges på at udvikle nye funktionaliteter, der tilfører ekstra værdi til virksomheden. 

Købere af cloud-tjenester

Når man kigger på TCO’en, skal man ikke blot kigge på omkostningerne ved kapaciteten. Men også på hvor effektivt denne kapacitet bliver udnyttet. 

Tager man et traditionelt datacenter, stiger behovet for servere lineært med antallet af server workloads. Det viser sig at være en ineffektiv måde at drive sit datacenter på, og udnyttelsen af kapaciteten ligger typisk helt nede på 5-10 %. 

Ved at virtualisere serverne kan man afvikle flere applikationer samtidigt på en enkelt server og dermed reducere det nødvendige antal servere. Problemet er dog, at behovet for datakraft kan variere voldsomt i løbet af en dag, og at man derfor er nødt til at sikre sig et tilstrækkeligt overhead for at undgå flaskehalse. 

Her er det, at cloud datacentrene for alvor bliver interessante. De kan nemlig tage højde for en lang række af disse variabler for at udnytte kapaciteten fuldt ud - og dermed give køberne af tjenesterne langt lavere priser. 

Time of day mønstre

Behovet for datakraft varierer stærkt i løbet af en dag. I virksomheder, der har et peak af workloads i løbet af dagtimerne, vil serverne ofte stå næsten inaktive hen i løbet af aftenen. I cloud datacentrene kan man udligne denne effekt og udnytte serverne døgnet rundt, da kunderne oftest opererer fra mange forskellige tidszoner. 

For at illustrere betydningen af disse mønstre kan vi nævne, at peak-behovet i de fleste organisationer vil være dobbelt så stort som det daglige gennemsnit. 

Branchespecifikke mønstre

En stor del af den varierende dataefterspørgsel skyldes branchespecifikke dynamikker. I Danmark har vi flere gange set servernedbrud hos SKAT, når årsopgørelsen bliver offentliggjort på hjemmesiden. Og for mange detailshandelsvirksomheder stiger behovet for serverkraft voldsomt i forbindelse med julehandlen. Nogle af disse branchespecifikke variabler kan forudsiges, mens andre er mere tilfældige. For tv-stationer og aviser kan der ses pludselige spikes i databehovet, når de store ”breaking news” historier opstår. For eksempel ved udskrivning af et valg, naturkatastrofer, terrorhandlinger og lignende. 

Case in point: Pixar Animation Studios
Med forretningsmodellen bag Cloud Computing er det i princippet ligegyldigt, om en kunde køber datakraft på én server i 1000 timer. Eller på 1000 servere i én time. Dette er en afgørende fordel for virksomheder, der af og til har behov for store mængder datakraft. 

Et eksempel på dette er Pixar Animation Studios. Da hver eneste frame i deres film tager 8 timer at rendere på en enkelt processor, ville det tage Pixar 272 år at rendere en hel film på en enkelt server. Derfor har Pixar valgt at køre renderingen via Windows Azure, der giver dem adgang til al den datakraft, de har behov for til renderingen. 

Multi-ressource variabler
Der er stor forskel på, hvordan en opgave belaster serveren. En e-mail vil f.eks. ikke bruge ret meget CPU, mens den til gengæld kræver masser af lagerplads. Søgefunktioner kræver omvendt masser af CPU, men belaster stort set ikke lagermedierne. Ved at afvikle forskellige opgaver på den samme server kan man i cloud datacentrene øge udnyttelsen af kapaciteten for alle ressourcerne. 

Uforudsigelig vækst
De fleste virksomheder har svært ved at forudsige væksten præcist, og derfor vælger mange at over-provisionere, så de undgår flaskehalse. For nystartede virksomheder kendes dette som TechCrunch-effekten, der kort og godt betyder, at over-provisioneringen af ressourcer kan være med til at kvæle virksomheden økonomisk fra start. Men selv for store, velkonsoliderede virksomheder kan dette være et problem, da it-budgetterne ofte planlægges for et år ad gangen. I cloud datacentrene er denne uforudsigelighed langt fra et lige så stort et problem, som den er for den enkelte virksomhed. Nogle af kunderne vil nemlig opleve et større behov for datakraft, mens andre vil have et mindre behov end forventet. Dermed udligner uforudsigeligheden sig og mindsker behovet for at have et stort overhead af datakraft. 

Multi-tenancy applikationer
Den sidste afgørende faktor ved Cloud Computing er multi-tenancy applikationer. Det vil sige applikationer, der kan anvendes af flere brugere samtidig - selv om softwaren kun afvikles på én og samme instans. 

Fordelen ved multi-tenancy applikationer er, at omkostningerne pr. bruger reduceres kraftigt. Det skyldes to ting. For det første minimerer man det manuelle arbejde, der skal til for at vedligeholde flere servere og for eksempel installere patches. Derudover reduceres udgifterne samtidig til selve anskaffelsen af serverkomponenter. 

Mens dette område har et stort besparelsespotentiale, rummer det dog også en række udfordringer i disse år, hvor vi er på vej til at flytte applikationer op i skyen. Det skyldes, at de fleste applikationer i dag er udviklet til at køre på en enkelt server. Vil man udnytte fordelene ved multi-tenancy, kræver det derfor ofte en del programmering. Der er dog også udviklet en række software-løsninger, der er født til multi-tenancy. Hos Microsoft drejer det sig blandt andet om Office 365, der ud over Office-programmerne også indeholder Exchange, SharePoint og Lync. Hvis du overvejer at flytte Office-pakken op i skyen, vil det derfor være en god idé at kigge nærmere på Office 365. 

Vælg den rette tilgang til udvikling af applikationer 
Hvis du vil udvikle dine egne cloud-applikationer, bør du betragte skyen som en platform - i stedet for blot en infrastruktur. Ved at arbejde med Platform-as-a-Service frem for Infrastructure-as-a-Service udnytter du langt bedre de muligheder, du kan få med Cloud Computing. Hos Microsoft hedder denne platform Windows Azure, som giver dine udviklere et standardiseret udviklingsmiljø, der gør det muligt at fokusere på applikationens logik frem for skalerbarheden. 

Det er dog vigtigt at pointere, at Cloud Computing ikke nødvendigvis er egnet til alle typer af applikationer endnu. For en uddybelse af dette kan du læse side 16-17 i ”The Economics of the Cloud”. 

Det svære valg mellem privat og public cloud
For nogle virksomheder er sikkerheden en af de største bekymringer ved at anvende cloud-tjenester. Her er det vigtigt at huske, at der findes to typer af Cloud Computing - private og public clouds. 

Private clouds
En privat cloud er et cloud-miljø, der driftes på virksomhedens egne servere. Det kan blandt andet lade sig gøre ved hjælp af Windows Server Hyper-V. Fordelen ved denne type er, at alle data ligger internt hos virksomheden, hvilket kan være relevant for organisationer, der skal overholde strenge internationale krav til opbevaring af data. Dette har vi tidligere skrevet om i en case om Forsvaret. 

Public clouds

En public cloud er modsat et cloud-miljø, der bliver driftet af et eksternt datacenter, og det er især disse cloud-miljøer, der ofte bliver kritiseret for at kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Her er det dog værd at nævne, at de store cloud datacentre ofte kan anvende større og mere avancerede sikkerhedsforanstaltninger, end den enkelte virksomhed har mulighed for. 

Eksempelvis opbevarer de store cloud datacentre typisk data på georedundante servere, ligesom de ofte vil have ansat adskillige sikkerhedsspecialister med dybt kendskab til specifikke trusler for at kunne tilbyde det højeste niveau af sikkerhed. Der er desuden grund til at forvente, at sikkerheden i public clouds vil blive endnu højere i de kommende år, da dette kan vise sig at være et af de største konkurrenceparametre for de store cloud datacentre. Du kan læse mere om sikkerhedsaspektet i en af vores tidligere artikler - ”Skyhøj sikkerhed i Cloud Computing”. Eller du kan læse om, hvordan Banedanmark har brugt Windows Azure til at opbygge deres trafikinformationssystem på nettet. 

Flest økonomiske fordele ved public clouds
Tendensen er i øjeblikket, at de største virksomheder og offentlige organisationer har en præference for private clouds, mens små virksomheder foretrækker public clouds. Dette skyldes delvist spørgsmålet om sikkerhed og kontrol, som for offentlige organisationer kan være en afgørende faktor i valget af private clouds. 

Men derudover er prisen også en afgørende faktor. Public clouds vil som udgangspunkt altid være en billigere løsning på grund af stordriftsfordelene, men det er klart, at jo flere servere en virksomhed eller organisation har, des billigere bliver det at hoste sin egen private cloud. 

Få Cloud ind i strategien - og undgå uautoriseret brug
Selv om cloud-teknologierne stadig er under udvikling, og vi endnu ikke kan forudsige betydningen for fremtidens it, er det alligevel en god idé at inddrage Cloud Computing i jeres it-strategi for de næste 5-10 år. 

Som vi skrev om i temaartiklen ”Forbrugerne påvirker din it”, er der en tydelig tendens til, at medarbejderne benytter de samme services i virksomheden, som de er vant til fra deres privatliv. For eksempel Facebook og instant messaging. 

Det samme gør sig gældende for Cloud Computing. Her kan man sagtens forestille sig, at medarbejderne vil begynde at bruge cloud-tjenester uden it-afdelingens viden. Især hvis medarbejderne har behov for en bestemt tjeneste her og nu - og virksomhedens it-politik ikke giver mulighed for det. 

Det skete blandt andet, da avisen The New York Times skulle gennemarbejde deres arkiv på 4 TB og flytte artiklerne online. Her valgte man - uden it-afdelingens indblanding - at flytte indholdet til en public cloud. 

Hvis du vil undgå denne type ”rogue clouds” - det vil sige uautoriserede tiltag - i din virksomhed, bør du adressere cloud-tjenester i jeres it-strategi. 

Sådan kommer du videre
Vi kan på det varmeste anbefale dig at læse ”The Economics of the Cloud” i sin fulde længde (22 sider). Alternativt kan du læse mere om vores tre største cloud-løsninger - Office365, Windows Azure og Windows Server Hyper-V - på vores Cloud Power-side. 

Og endelig er du naturligvis også velkommen til at Åren Ekelund, produktchef for Office 365, på aaren.ekelund@microsoft.com eller på 51 57 81 22, hvis du vil høre mere om fordelene ved Cloud Computing for din virksomhed.