Windows Phone 7 - bedre business på mobilen

Den 21. oktober blev Windows Phone 7 lanceret globalt, og de første mobiler med det længe ventede styresystem kan nu købes herhjemme.

Med Windows Phone 7 gør Microsoft det lettere end nogensinde før at forene arbejds- og privatliv på mobiltelefonen. I privat sammenhæng giver Windows Phone 7 dig masser af muligheder for underholdning og for at holde kontakten med venner og familie via sociale netværk.

På jobbet kan den totale integration med f.eks. SharePoint omvendt være med til at øge produktiviteten i virksomheden og dermed øge værdien af dine it-investeringer. Windows Phone 7 nedbryder kort sagt barriererne mellem arbejde og fritid. Og hjælper dig med at få mere fra hånden.

En mere intelligent brugergrænseflade

Målet med Windows Phone 7 har været at skabe et styresystem, der giver brugeren en mere personlig og intuitiv oplevelse. Vi har gjort op med filosofien om, at mere er bedre. At en smartphone skal have tusindvis af applikationer for at være interessant. Og i stedet satset på kvaliteten.

Dette har vi blandt andet gjort gennem de små dynamiske felter på startskærmen – de såkaldte Live Tiles. Med Live Tiles kan du se præcis de informationer du vil på startskærmen. For eksempel statusopdateringer, nyheder og kalenderaftaler. Alt sammen opdateret i realtid.

Da vi byggede Windows Phone 7 havde vi i baghovedet, at 90 % af vores målgruppe bruger deres mobiler i forbindelse med arbejde. Derfor har vi også haft et særligt fokus på forretningsproduktivitet.

Windows Phone 7 understøtter naturligvis alle de populære Microsoft-produkter som PowerPoint, Word, Excel, OneNote og SharePoint. Det gælder også for vores cloud-tjenester i Microsoft Business Productivity Online Services (BPOS) og det kommende Office 365.

The Office Hub – total integration af Office-pakken

I stedet for blot at ”kopiere” Office-pakken over på din telefon, har vi designet en helt ny grænseflade, der integrerer alle disse programmer med e-mail, kalender og kontakter. Og giver dig den bedste mobile brugeroplevelse.

Denne grænseflade kalder vi The Office Hub, men selv om den er skræddersyet til den mobile platform, vil dine medarbejdere stadig kunne genkende meget af designet fra desktop-versionerne af Office-programmerne. Derfor kan du også forvente en langt hurtigere brugeradoption. Og dermed en hurtigere stigning i produktiviteten, når du implementerer Windows Phone 7 frem for andre mobile styresystemer.

Yderligere funktionalitet på vej i Danmark

Som der har været skrevet meget om i medierne, er det dog endnu ikke alle funktionaliteter, der er tilgængelige på det danske marked. Det drejer sig blandt andet om Marketplace, hvor du kan downloade applikationer og Zune, hvor du kan hente musik og film. Rettighedsaftalerne til disse tjenester skal forhandles for hvert eneste land i Europa og tager derfor længere tid at få på plads end f.eks. det amerikanske marked.

Vi forventer dog at kunne præsentere disse tjenester på det danske marked i løbet af ganske kort tid, så hvis du overvejer at implementere Windows Phone 7 i din virksomheder er der ingen grund til at vente.

Hør mere om Windows Phone 7

Hvis du vil se en demonstration af Windows Phone 7, har vi en glimrende video liggende her. Du kan også læse dette indlæg på den amerikanske Windows Phone Blog, der beskriver fordelene ved det mobile styresystem i forhold til erhvervslivet.

Endelig er du mere end velkommen til at kontakte Henrik Kølle på 4567 8843 eller hepeters@microsoft.com for at høre mere om, hvordan du bedst kommer i gang med at rulle Windows Phone 7 ud i din virksomhed.