SMS i Outlook & Exchange

Jeg får mange spørgsmål om hvad man kan med SMS i Outlook 2010 og Exchange 2010 og til tider kan der opstår forvirring omkring de forskellige funktioner der findes. Så jeg vil her forsøge at beskrive hvad der overordnet kan lade sig gøre med 2010 produkterne når man har base i Danmark.

Der findes 3 forskellige implementeringer af SMS i Outlook/Exchange. De løser 3 forskellige opgaver og benytter helt forskellige opsætninger. Dertil findes en række partnerløsninger for SMS som jeg dog ikke vil dække i denne artikel.

SMS via Outlook – Denne funktion giver mulighed for at oprette et abonnement hos en serviceprovider og sende SMS gennem deres infrastruktur. Dvs. at man kan forfatte SMS fra Outlook, der herefter vil sende beskeden til en serviceprovider der afsender SMS´en til modtageren. Det er forskelligt for serviceproviderne hvordan svar mv. håndteres, men jeg kan anbefale at man sætter sig ind i mulighederne. Enkelte udbydere tilbyder et prøve abonnement hvor man kan teste funktionerne.

 Se mere om udbydere her: https://messaging.office.microsoft.com/HostingProviders.aspx?src=O14&lc=1030

  

SMS via Exchange – Denne funktion giver mulighed for at signe en abonnement hos en serviceprovider og få Exchange til at sende SMS ved. Ny voicemail, kalender påmindelser eller dagens agenda. Denne funktion er særligt praktisk til telefoner der ikke understøtter ActiveSync, eller hvis medarbejderne ønsker at modtage denne information på egen mobil.

Mulighederne med SMS fra Exchange:

Opsætning fra OWA:

Denne funktion virker pt. Ikke i Danmark da vi endnu ikke har nogle serviceproviders med på løsningen. Vi arbejder på at kunne tilbyde denne service i Danmark snarest. Der findes dog en work-around for dem der har mod på det, dog ikke supporteret af Microsoft. Det er muligt at oprette sig selv som serviceprovider og derved anvende egen SMS gateway. Jeg vil dog kun anbefale at man går i gang med denne løsning hvis man har meget erfaring med Exchange 2010. Kontakt mig for yderligere oplysninger.

 

SMS via ActiveSync - Denne funktion giver en meget rig integration mellem SMS på mobilen og Outlook/Exchange. Funktionen virker ved at lade ActiveSync sende SMS´er modtaget på mobilen, til Exchange og derved kan man læse og svare dem i Outlook. Ligeledes vil afsendte SMS´er blive sendt til telefonen via ActiveSync. På denne måde vil SMS´er blive håndteret som e-mails og behandles i Outlook med de fordele det giver.

Funktionen er indtil videre kun understøttet på Windows Mobile 6.1 og 6.5 hvilket desværre har sat en begrænsning på dens udbredelse. Vi forventer dog at flere ActiveSync enheder vil understøtte denne funktion i fremtiden.

Jeg håber at dette har været med til at kaste lys over mulighederne der findes indbygget i Exchange og Outlook.

\Rasmus