Kom til værksted i Office 365 – gratis sessioner hver onsdag i Lyngby

Vil du gerne i gang med at bruge fede, digitale værktøjer i din undervisning? Og ved du ikke lige, hvor du skal starte? Så er vores onsdagssessioner i Lyngby noget for dig.


Vi har sessioner hver onsdag eftermiddag mellem 14.30-17.00, hvor vi arbejder med den didaktiske brug af værktøjerne i Office 365. Sessionerne vil være et værksted, hvor du vil kunne file på din eksisterende undervisning, så det digitale passer endnu bedre ind. Den samlede oversigt kan du se nedenfor eller her.

Sessionerne er som følger:

Introduktion til Office 365 i undervisningen
Office 365 er en kæmpe værktøjskasse. Der findes de klassiske værktøjer som Word, Excel og PowerPoint. Disse findes også digitalt, så man kan samarbejde direkte i browseren. Det centrale personlige lager er OneDrive, hvor filer kan gemmes og åbnes på tværs af enheder. Derudover findes en masse værktøjer til samarbejde, fx Teams. Du vil blive præsenteret for mulighederne på et overordnet niveau, så du selv ved hvor du skal starte.

Dette kursus er en indføring i de helt basale principper i Office 365, og kommer ind på hvordan man kan komme i gang med de vigtigste værktøjer, platformen tilbyder.

• 13.09 - book her
• 04.10 – book her
• 08.11 - book her

Digitale klassenoter med OneNote Klassenotesbog
I OneNote er der værktøjer til uddeling af materiale, redskaber til at rette opgaver og give feedback. Multimedier er understøttet, da OneNote understøtter billeder, video, lyd, tekst, alle filtyper og håndskrift.

Med klassenotesbogen skabes en notesbog for hvert fag pr. klasse. I hver notesbog findes 3 sektioner: et område hvor hver elev har deres eget område, hvor de har deres eget arbejde. Der findes også en sektion til materiale, som eleverne kan se men ikke ændre. Derudover findes et område, hvor alle kan samarbejde.

På dette kursus vil du blive introduceret til, hvordan du kan komme i gang med at oprette forløb i OneNote Klassenotesbogen og hvordan du bruger Klassenotesbogen i hverdagen.

• 20.09 – book her
• 25.10 – book her
• 22.11 - book her
• 13.12 - book her

Sway til interaktiv historiefortælling
Sway er et værktøj, der opsamler alle typer medier og præsenterer det på en elegant og interaktiv måde. Nogle kalder det en blanding mellem et slideshow og en hjemmeside. Det er et kanvas for idéer og fortællinger, hvor man fx kan starte med en skabelon eller en gruppe billeder fra en studietur.

Sway er idéelt til portfolio over projekter, til præsentationer af hvad eleven har lært, til kreativ udfoldelse og faglig formidling på nye, spændende måder - og så fungerer Sway perfekt på alle enheder og på hjemmesider.

På dette kursus vil du kunne gå i dybden og arbejde med din egen Sway. Du vil blive indført i, hvordan du opbygger en Sway, og hvordan du kan indsætte mange forskellige typer medieindhold i denne.

• 27.09 – book her
• 01.11 – book her
• 29.11 - book her

Teams til klasserumsstyring og lærersamarbejde
Teams fungerer som en samlende platform for samarbejde i Office 365. Det kan både bruges til at holde styr på klasseværelset, facilitere diskussioner blandt elever, give feedback og meget mere. Teams samler funktioner fra bl.a. Skype, SharePoint, OneDrive, Office-pakken og serverer det på en måde, der giver mening for hver enkel gruppe.

Teams kan også bruges til lærersamarbejde, hvor lærere kan dele materiale, kommunikere og fx koordinere kalendere. Det vil gøre samarbejdet betydeligt mindre bøvlet og spare lærerne tid i hverdagen.

På dette kursus vil du blive introduceret til, hvordan Teams kan fungere i samarbejdet i lærerkollegiet og hvordan det kan bringes i spil i undervisningen.

• 11.10 – book her
• 15.11 - book her
• 06.12 - book her