Så er Windows 10 S her - se hvordan i får det!

Som nogle måske har set, så annoncerede vi Windows 10 S ved vores maj event d. 2. maj. Det kan du læse mere om her. I sidste måned frigav vi ISO filer og en Installer til Windows 10 S, hvorfor at det nu er muligt for jer, at prøve det af på jeres egne devices eller at udrulle det til hele skolen. Derfor er det tid til et teknisk indlæg, om hvordan i kan udrulle Windows 10 S på skolen.

Det er en fornøjelse at kunne meddele at der ikke er forskel på om du udruller en normal Windows installation eller Windows 10 S. Det betyder at der er to hovedmuligheder for at installere Windows 10 S:

Installer

Vi har lanceret vores nye installationsprogram til Windows 10 S. Med denne kan du på et allerede fungerende Windows 10 device installere Windows 10 S, med dine tidligere indstillinger fungerende på den. Det vil sige, hvis du har et device som er enrolled i din skoles domæne og har du en bruger på denne, så vil dette også være tilfældet på den nye Windows 10 S installation. Dog vil programmer blive slettet. Det tager cirka 2 timer at installere Windows 10 S ved denne, afhængigt af dit netværk.

Du kan hente det her 

ISO

Som med alle andre Windows 10 versioner, så kan du hente en ISO-fil fra MSDN til at lave en installationsdisk eller til at lave et custom image. Ved at lave et custom image af Windows 10 S kan du sørge for at der fx allerede er foretaget domainjoin. Det er dog ikke muligt for dig at præinstallere win32 programmer ved denne metode, da det ikke er tilladt på en Windows 10 S installation.

Som alle andre styresystemer, så kan denne ISO-fil benyttes til at lave en SCCM udrulning via et PXE boot.

Hent ISO-filen her

Læs mere om SCCM og PXE udrulning her 

Læs mere om custom imaging her

Lidt om administration af Windows 10

Vi har gjort det nemt at administrere skolens Windows 10 computere, så hvis du er træt af at manuelt opdatere, installere og lave politikker på computeren, så er det her til dig. Vi har lavet Intune for Education, dette er vores administrationsportal. Formålet er, at det skal hjælpe til at sikre at skolens computere er opdaterede, at de har de rigtige apps installerede eller at de er begrænsede for skolens og brugerens sikkerhed.

Intune for Education administrerer selvfølgelig også Windows 10 S, hvorfor du ikke skal være bekymret for besværlig og tidskrævende administration. Du kan læse mere om Intune for Education her

FAQ

Q: Skal jeg have licenser til Windows 10 S?

A: Hvis du har Windows 10 Education på din licensaftale eller din computer allerede kører Windows 10 Pro, Windows 10 Education eller Windows 10 Enterprise, så kan du hente Windows 10 S gratis.

Q: Kan jeg skifte tilbage til Windows 10 Education?

A: Ja og det er gratis at skifte tilbage.

Q: Beholder jeg mine programmer, filer og indstillinger når jeg opgraderer til Windows 10 S?

A: Nej, din computer bliver slettet, når du skifter til Windows 10 S.

Q: Kan jeg opgradere flere Windows 10 S devices til Windows 10 Education eller Windows 10 Enterprise på én gang?

A: Ja, med Intune for Education kan opgradere alle devices i en specifik gruppe til et andet styresystem. Alt det kræver er en MAK licens, som du kan hente fra din Volume Licensing portal, eller få din partner til det.

Hvis du har flere spørgsmål, skal du være velkommen til at skrive til Kresten Thorndahl på <t-krthor@microsoft.com>