AFHOLDT: Indtryk fra Folkemødet 2016

Af Sara Høyer Kragelund

Vi er tilbage fra smukke Bornholm, hvor der var fuldt tryk på debatterne torsdag til søndag, da det årlige Folkemøde løb af stablen i Allinge. Digitalisering var blandt årets helt store debatemner - både digitalisering af samfundet som helhed men i høj grad også digitalisering af uddannelsessystemet og brug af it i undervisningen.

Spørgsmål så som hvordan vi sikrer, at vi bedst ruster børn til en mere digital virkelighed og uddanner studerende med de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked var blandt dem, der blev stillet torsdag, da vores CEO Marianne Dahl Steensen deltog i debat om fremtidens læreres it-kompetencer med blandt andre Martin Exner, som er én vores samarbejdspartnere fra Coding Pirates

[caption id="attachment_6975" align="alignleft" width="640"]Tove Persson, Direktør og leder af læreruddannelsen, UCC, Martin Exner, Stifter og formand, Coding Pirates, Bob Bohlbro, Lærer og tidligere formand for lærerstuderende, Marianne Dahl Steensen, Adm. direktør, Microsoft & Rikke Hougaard Zeberg, Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen diskuterer morgendagens læreres kompetencer (sidstnævnte ses dog ikke på billedet). Tove Persson, Direktør og leder af læreruddannelsen, UCC, Martin Exner, Stifter og formand, Coding Pirates, Bob Bohlbro, Lærer og tidligere formand for lærerstuderende, Marianne Dahl Steensen, Adm. direktør, Microsoft & Rikke Hougaard Zeberg, Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen diskuterer morgendagens læreres kompetencer (sidstnævnte ses dog ikke på billedet).[/caption]

Forud for debatten var deltagerne blevet bedt om at hacke den traditionelle skoletaske og medbringe en ting, de mente hørte til i en  moderne skoletaske. Vores CEO Marianne Dahl Steensen havde medbragt et Minecraft spil for at illustrere, hvordan undervisning med Minecraft er en af måder, vi kan sætte det 21. århundredes kompetencer i spil.

(Husk at Minecraft Education Edition er tilgængelig i en tidlig gratis udgave)  

[caption id="attachment_6985" align="alignleft" width="1024"]Hvad ville I tage med, hvis I blev bedt om at hacke skoletasken? Vi medbragte et Minecraft spil. Hvad ville I tage med, hvis I blev bedt om at hacke skoletasken? Vi medbragte et Minecraft spil.[/caption]

Senere på ugen flyttede vi fokus i børnehøjde og introducerede børn til kodningens sprog i en åben workshop med vores spillignende kodeprogram KoduGameLab. KoduGameLab er et visuelt kodeprogram, hvor børn selv kan skabe deres egne spil og derigennem blive introduceret til logikkerne bag kodning. Det er altid imponerende at se, hvor hurtigt børnene har luret koden samt er i stand til at skabe og være kreative - og de fremmødte på Folkemødet var bestemt ingen undtagelse!

3. KoduGameLabVi har haft et forrygende Folkemøde og glæder os til næste år, hvor der forhåbentlig er lige så meget fokus på, hvordan vi får det 21. århundredes kompetencer i spil i vores uddannelsessystem.

[caption id="attachment_7005" align="alignleft" width="1024"]Solnedgang over folkemødet. Solnedgang over folkemødet.[/caption]

Tak for i år!

PS: Hvorfor overhovedet deltage i Folkemødet og rykker det noget? På vej til lufthavnen fra Bornholm optog vi en lille "carfie" med vores CEO Marianne, hvor vi stillede hende netop det spørgsmål - hør hendes svar her: