AFHOLDT: Læringsmøde hos Microsoft - sammen udfordrer vi vanetænkningen!

comm2ig - microsoft

Microsoft og COMM2IG inviterer dig til læringsmøder i Lyngby og Aarhus hvor vi  i inspirerende omgivelser vil udfordre vanetænkningen.

Det er den 14.6. i Lyngby og den 15.6. i Århus, hvor vi har inviteret fagfolk der hver dag udforsker nye rammer for digital kreativitet, læring og præsentation. Begge dage er fra 10.30-15.30.
Sammen skal vi udfordre 'plejer' og se nærmere på de nyeste værktøjer, hvor touch, pen og apps flytter grænser for det mulige og baner vej for effektiv tilegnelse af ny viden i skole- og uddannelsessystemet. Tilmeld dig gratis her... og læs mere om program, talere og praktisk info.

Du vil bl.a. høre mere om hvordan du booster læringskurven med Windows 10-platformen. Windows 10 har sat en ny standard for, hvordan man bygger et overskueligt og stabilt operativsystem, der er åbent og enkelt at have med at gøre. Læg dertil programmerne i Microsoft Office 365 og den app-baserede værktøjskasse, der altid sikrer ”the right tool for the right job”. De rigtige Office-programmer danner en stærk rygrad for samarbejde og oparbejdelse af nyttige kompetencer.

COMM2IG og Microsoft stiller op med dedikerede uddannelsesfolk, der kommer med inspirerende indlæg og gerne besvarer spørgsmål. Hør om Nordfyns erfaringer med 2-i-1 computere og Surface 3, samt hvilke læringsmæssige og kreative fordele det har givet. Mød også irske lærere fra Clare Galway College, der fortæller om pen, touch og OneNote, der har bragt deres college ind i det 21. århundrede samt Josefine Jack Eiby, Mads Ostermann og Martin Cramer - alle Microsoft Innovative Educators.