Tilgangen til læring er forældet

Vi fokuserer typisk på, hvad vi skal bruge af teknologi, og hvordan vi skal bruge det. Men det handler i stedet for om at spørge, hvorfor vi skal bruge teknologien.

Det var hovedbudskabet fra Dr. Deirdre Butler, Senior Lecturer in Edu Sct. Patricks College, ITL Research, Partners in Learning, der var en af keynotespeakerne på konferencen ”21st Century Learning Skills – som et læringskompas.” Konferencen var arrangeret i samarbejde med UCC, og cirka 130 interesserede deltog.

Hele problemet med det 21. århundredes læringskompetencer skyldes ifølge Deirdre Butler, at vores læring er forældet.

-          Vi bruger samme tilgang til læring, som vi gjorde for mange år siden. Og det er selvom vi har en helt anden teknologi i dag, sagde hun.

Det er netop derfor, det er vigtigt at forstå, hvorfor man bruger teknologien. Især fordi det er et fælles ansvar at klæde eleverne på til fremtiden og sikre, at de har de nødvendige kompetencer.

Som hjælp til at svare på hvorfor, præsenterede Deirdre Butler tre spørgsmål, som alle bør stille sig selv.

  • Hvilken form for fremtid vil vi gerne have?
  • Hvilken slags mennesker ønsker vi at dyrke?
  • Hvilke værdier vil vi gerne leve efter?

 

Se interviewet med Deirdre Butler og find ud af, hvad hun ser, som den største udfordring i det moderne klasseværelse.