Invitation til 1:1 strategi-event på Bett 2016


Dato: Torsdag den 21. januar 2016

Tidspunkt: 13.00-17.00

Sted: Microsoft, Cardinal Place, 80-100 Victoria Street, London

Tilmelding: Venligst benyt følgende link

Mange kommuner og uddannelsesinstitutioner overvejer deres strategi for IT i undervisningen. I forbindelse med valg af devices kigger flere og flere på 1:1 løsninger. En af de kommuner, der allerede har kastet sig ud 1:1 projektet, er Nordfyns Kommune. De har valgt en strategi med 2-i-1 computere til alle elever på mellemtrinet. 2-i-1 computere er en kategori af PC’ere, hvor tastaturet er aftageligt, så de både kan anvendes som traditionelle laptops og som tablets.

Til vores 1:1 strategi-event på Bett 2016 tager vi sammen med Martin Cramer og Dennis Høgstrøm Pedersen, der er hhv. skole-it konsulent og digital læringskonsulent i Nordfyns Kommune et nærmere kig på 1:1 løsningen, hvor de fortæller om deres overvejelser i forbindelse med implementeringen, og de erfaringer de har gjort sig.

Endvidere har vi inviteret Coláiste Bhaile Chláir, som er en Irsk skole. De har i en række år gennemført flere spændende IT projekter og vil dele deres erfaringer vedrørende 1:1 devices. Coláiste Bhaile Chláir er en del af Microsofts globale showcase skolenetværk.

Derudover kommer vi på arrangementet også ind på økonomi, erfaringer, kompetenceudvikling, lærernes og elevernes udbytte, samspillet med skolereformen og flere andre områder, der er vigtige i forhold til 1:1 løsningen.

Velkomst og dagens program ved Julich Wiberg, Microsoft Danmark

Erfaringer med 1:1 fra Coláiste Bhaile Chláir v/Alan Mongey, Skoleleder

Coláiste Bhaile Chláir er en interessant irsk skole, der har lavet en række spændende projekter bl.a. med 2-i-1 enheder. Skolen deler deres erfaringer og resultater på arrangementet med eksempler fra hverdagen på, hvordan deres strategi er udmøntet. http://www.colaistebhailechlair.com/

Alans indlæg holdes på engelsk

Baggrund og udmøntning af strategi v/Dennis Høgstrøm Pedersen

Hvad var baggrunden for kommunes strategi for valg af 1:1 enheder samt platform? Hvilke strategiske betragtninger lå til grund for beslutningen på kort og lidt længere sigt? Hvilke beslutninger vedrørende IT infrastrukturen og de økonomiske betragtninger influerede på valget?

Didaktisk og pædagogiske initiativer v/Martin Cramer

Hvilke muligheder får eleverne ved at have en 1:1 strategi og hvilken betydning har dette for lærerne? Hvilke tiltag har kommunen taget for at styrke lærernes kompetencer og sikre udnyttelsen af enhederne i dagligdagen? Hvordan indvirker 1:1 løsningen på undervisningen i f.eks. matematik og dansk med fokus på faglighed og samarbejde?

Microsofts strategi for understøttelse af læring med 1:1 computing v/Jacqueline Russel, Senior Product Marketing Manager for Surface i Education

Jacqueline giver Microsofts bud på, hvordan vi ser 1:1 computing i undervisningen og de muligheder 2-i-1 computere bringer i den forbindelse. Hun supplerer med Microsofts strategi på området og vi har endvidere bedt hende fortælle om betydningen af den digitale pen for læringen på tablet computere.

Jacquelines indlæg holdes på engelsk              

 

Arrangementet er gratis, og alle kan deltage.

 


Comments (0)