Opgaveretteren på Microsoft Surface - Rettearbejde har aldrig været nemmere!

Gæsteindlæg af Andreas Molander, gymnasielærer og stifter af LangCorr

På Læringsfestival 2015 kan du opleve hvordan LangCorrs retteværktøj, Opgaveretteren, kører i Windows 8. Programmet lægger sig som en fane i Word og gør det muligt for lærere at give deres elever grundig og præcis feedback med ganske få klik.

Jeg udviklede Opgaveretteren, fordi jeg var træt af at bruge så lang tid på at rette skriftlige opgaver. Som gymnasielærer sparer jeg selv op til 4 timer pr. klassesæt, når jeg benytter Opgaveretteren, og med Microsofts nye Surface-tabletter og den tilhørende pen kan jeg skære helt op til to tredjedele af rettetiden væk. Der er altså en kæmpe tidsbesparelse forbundet med at udnytte de muligheder, som Opgaveretteren og Microsoft Surface stiller til rådighed, og det er dét, jeg gerne vil demonstrere på Danmarks Læringsfestival.

Hen over et år sparer jeg mere end 10 hele arbejdsdage, når jeg bruger Opgaveretteren, samtidig med at mine elever får grundig og brugbar feedback. Når jeg bruger en Microsoft Surface kan jeg ved hjælp af Surface-pennen tilføje mere end 5 dage til den tidsbesparelse. Rettearbejde har aldrig været nemmere!