KMD og Skolebordet åbner Office 365-vindue til brugerportalen

Gæsteindlæg af Afdelingsdirektør Christian Norman Scheuer, KMD

 I horisonten af det it-pædagogiske landskab aner vi en brugerportal-løsning, hvor skolerne får mulighed for selv at designe den LMS-løsning, som passer til netop deres pædagogiske og strategiske behov. For folkeskolen som organisation betragtet er det ret unikt, at dens offentlige ’ejere’ agerer så fleksibelt og lægger op til en slags it-infrastrukturelt selvstyre. Den udsigt åbner vi i KMD nu endnu et vindue til.

I rammearkitekturen for brugerportalen er der populært sagt lagt op til både selvbyg, medbyg og entrepriseløsninger. Det er i god tråd med dansk skoletradition, at give lov til lokal selvbestemmelse. Så kan kommunerne selv beslutte, hvordan de anvender ressourcerne og prioriterer skolernes indsatser.

KMD har indgået en samarbejdsaftale med Skolebordet om et udviklingsprojekt der tager afsæt i beskrivelsen af brugerportalen. Skolebordet baserer sig på den sikkerhedsgodkendte og driftsikre platform Office 365 og projekter læner sig op ad de gode erfaringer, vi allerede har gjort med KMD Education og VOKAL Elevplaner.

Læs mere i denne pressemeddelelse på vores hjemmeside.