Tænker du på flipped classroom? Fed PowerPoint-løsning hjælper dig i gang!

Af Torben Andersen, teknologirådgiver

Khan Academy og lignende tutorials slår ikke altid til, når du forbereder undervisning til flipped classroom. Mix - et nyt plugin til PowerPoint – gør det nemt for dig, at lave dine egne oplæg til klassen.

En væsentlig didaktisk komponent i flipped classroom er de videoer, der udlægger (morgen-)dagens tekst. Ofte er det muligt at bruge eksisterende videoer, men der skal også hele tiden produceres noget nyt.

Microsoft er netop nu ude med løsning, der egner sig suverænt til formålet. Velkendte og populære PowerPoint har fået et udvidelsesprogram kaldet Mix. Med Mix kan du i PowerPoint indtale et videospor og indsætte quizzer, tage noter og på andre interaktive måder nemt understøtte formidlingen af stoffet, så det engagerer eleverne.

Som kronen på værket, kan du med et enkelt klik publicere ’lektionen’ til den cloud service, som klassen bruger. Vupti!

Du kan downloade Mix fra customers preview sitet her: www.mix.office.com

Se video tutorials her: www.mix.office.com/WatchList