Filmstriben får nyt navn og kører nu på Surface RT

Af Torben Andersen, teknologirådgiver

Filmcentralen hedder den nye online skoletjeneste fra Det Danske Filminstitut. Men det er ikke kun navnet som er nyt. Nu vises filmene i Flash, hvilket betyder at de også kører på Surface RT og andre maskiner der kan vise Flash.

Tidligere krævede det Silverlight at vise film i undervisningen. Det program kører ikke på Surface RT, som til gengæld afvikler Flash i høj opløsning på den lækre skærm. Ja, tillad mig at være begejstret for den nye type enhed, som der bliver mere og mere dokumentation for som en god og billig tablet til undervisningen. Læs mere om gode apps til undervisningen på Penalnet under kategorien Windows 8.