Dansker kåret som verdens næstbedste til Office

Jacob Bundgaard fik Sølv i kategorien Word til VM i Office som fornylig blev afholdt i Las Vegas. VM i Office har været afholdt 12 gange og ca. 50 lande deltog i konkurrencen. Deltagerne kan dyste i Word, Excel og Powerpoint. Jacob er 17 år og fra vandløse. Jacob går på gymnasiet og medlem af Akademiet for Talent fulde unge https://www.ungetalenter.dk/. Prolearning har stået for afholdelse af Danmarksmesterskaberne og finalisterne var udvalgt blandt 32 elever fra 8 forskellige gymnasielle uddannelses steder landet over. DM-finalisterne har gennem deres deltagelse i turneringen også påbegyndt en professionel certificering i Office pakken.

”Det har været en stor oplevelse at være med! Selve konkurrencen tog jo blot et par timer, men alle aktiviteterne og ikke mindst menneskene ved siden af har gjort det hele fantastisk. Jeg har fået nye venskaber fra hele verden.

Jeg synes selv det var gået godt, men var ikke klar over at det var gået så godt som det gjorde før Certiports CEO annoncerede at "The second place winner comes from Denmark", og så var der jo ikke meget at gamble om, selv her i Las Vegas.” citat: Jacob Bundgaard

Turneringerne i Office har som formål at sætte fokus på vigtigheden af at besidde grundlæggende kompetencer inden for kontorpakkeprogrammer som tekstbehandling og regneark. Endvidere er det muligt at blive certificeret i disse teknologier bruge dette aktivt i forbindelse med jobsøgning.. Kompetencer, som skal være med til at ruste de unge til konkurrencen på fremtidens arbejdsmarked, hvor flere og flere jobs kræver pc-kunnen. Certificeringer og fokus på denne type af kompetencer har længe været stort i Asien. De asiatiske kursister konkurrerer ikke længere på løn, men på kompetencer. Ganske illustrativt så vi i VM-finalen 2011 asiatiske vindere i fem ud af seks kategorier.

Virksomhederne Prolearning, Certiport og Microsoft står for arrangementet. Det er 12. år verdensmesterskaberne, Certiport ® World Wide Competition on Microsoft® Office, afvikles.

Se endvidere artikel om Jacob på Computer World:

Dansker kåret som verdens næstbedste til Office https://www.computerworld.dk/art/219078/dansker-kaaret-som-verdens-naestbedste-til-office

Han er Danmarks bedste til Office https://www.computerworld.dk/art/218073/han-er-danmarks-bedste-til-office

 

Herunder billeder af overrækkelsen af medalje - samt de øvrige vindere. Stort tillykke til Jacob !