Skoleleder i Helsingør: It-investeringen skal løfte didaktik og læringsmiljø

Af Aslak Gottlieb, undervisningskonsulent

”Springet er ikke teknologisk – det er didaktisk.” Udtalelsen kommer fra Tommy Sørensen, som er ankermand i Helsingør Kommunes store it-satsning på skoleområdet. Budskabet kan virke lidt overraskende taget i betragtning, at selve investeringen i udstyr og infrastruktur muligvis er den største herhjemme hidtil. Men som skoleleder på Nordvestskolen i Helsingør må Tommy Sørensen vide, hvad han taler om. I dette interview fortæller han overordnet om projektet og perspektiverer det til hverdagen blandt kollegerne til skolen.

Hvad er det overordnede formål med it-projektet, som I kalder ”It i fagene”?

Kommunen har valgt it som investeringsområde i læringsmiljøet på alle skoler. Det var der enighed om blandt alle skoleledere, og en arbejdsgruppe med forvaltning, ledere, lærere og den lokale fagforeningskreds kom sammen frem til, at fokus for investeringen skulle være faglig – altså didaktisk.

Hvordan udmøntes det overordnede formål gennem projektet?

Projektet går på tre ben: Hardware, software og lærernes kompetencer. Vi har ikke magtet at løbe lige hurtigt på alle tre ben fra begyndelsen, men nu er hele organisationen kommet op i et højt tempo: Der er SmartBoards i alle undervisningslokaler, lærere og elever (på nær enkelte udskolingsklasser, red.) har personlige netbooks og den trådløse netværksdækning er etableret. Samtidig er lærerne i gang med et kompetenceudviklingsforløb. De tre ben forudsætter hinanden. Investeringen er hele vejen rundt.

Hvordan vil du beskrive jeres processtrategi?

Med de tre gyldne ord: Keep it simple! Hvad angår proces, konfiguration og implementering, skal man gøre tingene så enkle som muligt. Ved blandt andet gennem Microsofts skolenetværk at lytte til andres erfaringer, har vi fundet frem til den enkleste model. Det er vigtigt ikke at bygge en ny helt organisation op til formålet. Udnyt hellere chancen og genetabler den gamle. Vi har besluttet, at elever og lærere skal have administrationsrettigheder over maskinerne. Hvis de vil installere Dropbox, eller hvilken tjeneste de nu har brug for, skal de selv kunne gøre det. Vores strategi har altså gået på, at tage begrebet personlig computer alvorligt.

Hvilke udfordringer giver den strategi for lærere og elever det i det daglige?

Så få som muligt! I hvert fald af teknisk karakter. Lærerne forlanger naturligvis, at filformater skal være kompatible, men ellers består udfordringen jo netop i det didaktisk. Når du først har en motorvej, som vi har det i hele kommunen nu, begynder den egentlige udfordring: Hvor skal vi hen? Hvordan kommer vi dertil? Og hvem kører?

Hvilke ændringer har det betydet i forhold til lederrollen?

Jeg kan tale for mit eget vedkommende. Min rolle i projektet opfatter jeg som facilitator. Som videnleder. Jeg har skullet omstille mig fra hardwareoptikken til et didaktisk syn på it. For mig er netværk kodeordet. Hvordan udfordrer jeg lærernes formelle og uformelle netværk it-pædagogisk? Jeg skal stille de rette spørgsmål og blive ved med at kræve svar. I fagudvalget, i pædagogisk råd, til medarbejderudviklingssamtalen. Eller i årgangsteamet: ”Medbring det mest lærerige eksempel du har på it-anvendelse i din undervisning”. Det skal være legitimt at fremvise sin praksis. Ydmyghedsbarrieren skal brydes ned. Og så skal jeg selv indgå i nye netværk, som fx Microsofts skolenetværk. Men også andre på tværs af lande og organisationer. Det kræves der.

Hvilke tre gode råd vil du give til andre skoler eller kommuner, som vil satse på it?

  1. Tænk it-didaktisk – tiden er moden til, at vi tør stole på, at teknikken nok skal fungere.
  2. Etabler ”motorvejen”. Vælg driftssikre leverandører med solide supportaftaler.
  3. Send ledelsen på uddannelsesbænken – vi skal vide, hvad det er, vi gør.